Wooden boat Folkebåd Folkeboat Nordic
Mit bådeventyr

En båddrøm bliver til virkelighed

Min Kæreste har længe haft ønske om at købe en båd. I November 2017 på en af vores busture hjem til mine forældre fik han øje på en træbåd, der  lå i en havn, som vi kørte forbi på vejen.

Efter mange forsøg på at overtale mig om at køre derud og ser på den, lykkedes ham endelig. (Det skal lige siges at Jaime ikke har kørekort og havnen ligger et par byer fra vores ende destination).

folkebåd wooden boat summer sommer træbådHer er et billede fra vores første besøg på havnen. Jaime var meget begejstret over denne fine træbåd. Jeg, på den anden side aner intet om både, men syntes også den så meget fin ud.

Når, men Jaime vil meget gerne finde bådens ejermand for at høre om den var til salg. Vi gik i gang med at spørger rundt omkring på havnen, om der var nogen viste hvem ejeren var. Efter nogle forsøg fandt vi endelig frem til havnefogeden, som gav os et nummer vi kunne ringe på.

Vi fandt også ud af at båden var en gammel Nordisk Folkebåd fra 1966, og havde hørt til havnen i mange år. Den så umiddelbart ud til at være i forholdsvis god stand set udefra, og Jaime var forsat fast besluttet på at komme i kontakt med ejerne.

 

Er båden til salg?

Det tog os et par uger at få fat i ejeren, da han vist havde været udenlands i nogen tid. Til start var båden ikke til salg, men ejeren ville alligevel gerne høre hvad vi ville give for den. Vi aftalte at mødes på havnen weekenden efter for at tilse båden nærmere, og komme frem til en evt. handel.

Folkebåd Kignæshavn Danmark sejlbåd old wooden boat

Jaime var fuldstændig forelsket! Han måtte eje denne båd! Heldigvis ville ejeren gerne tage imod vores tilbud, men på to betingelser: at vi ville renovere og passe godt på den, og at hvis beslutter os for at sælge, skal han have muligheden for at købe den tilbage.

De betingelser var helt fint for os. Vi har store planer om at renovere båden og gøre den til en hyggelig fritidsbåd. Vi blev enig om en pris og fejrede handlen med lidt bobler, sammen med Jaimes ven, Sebastian.

(Jaime (v), Sebastian (m), Mig (h)).

Nu var det så “bare” at finde ud af alle de praktiske ting omkring både, samt hvad vi skulle starte med at reparere på.

Desværre er båden placeret udenfor på havnen hele året, hvilke gør det mindre sjovt at arbejde på i de våde og kolde vinter måneder. Vi dækkede derfor båden til og blev enige om at vente med at gå i gang til foråret.

 

Rikke
<p>Da min kæreste Jaime og jeg købte en gammel Nordisk Folkebåd, fra 1966, i 2017 viste vi ikke helt, hvad der ventede os.<br /> Denne blog er for at dokumenter vores gode og mindre gode stunder, samt de udfordringer vi allerede har stødt på i det første år som bådejer. </p> <p>#sejlerlivet</p>
Back To Top